Skrublerier

🎶 Det’ sørme – det’ sandt – de’cember. Det’ sørme – det’ snart – det’ jul 🎶
Med julen og julemåneden kommer julemusikken, som vi alle kender fra radioen, fra radioen og fjernsynet, fra kirken juleaften (og andre dage i advent og jul) og fra utallige julekoncerter på alt fra ungernes skole over byens torv til de utallige julekoncerter, hvor vi glade synger julen ind.
Jeg synger dem fornøjet året rundt, selvom nogle af mine kollegaer gør et ihærdigt forsøg på at bremse mig, når ”Juletræet med sin pynt“ eller “Rockin’ Around the Christmas Tree” dukker op i min hjerne helt spontant en onsdag formiddag i juli.
Der findes to “slags” julesange/-salmer: De verdslige julesange og de religiøse julesalmer. I de fleste familier synges lidt af hvert juleaften, når der danses rundt om juletræet. Først synger vi et salme eller to (ofte i et alt for langsomt tempo), der handler om julens religiøse budskab . Bagefter synges vi julesange, som – ofte mere muntert – fortæller om maden, nissen og juletræet.
De første julesalmer var på latin, som mange almindelige mennesker ikke forstod. De blev sunget af kirkens kor. I senmiddelalderen opstod der et ønske (eller krav?) om at ændre kirkens sprog fra latin til dansk, anført af datidens store kulturpersonlighed Christiern Pedersen, og i hans prædikesamling fra 1515 kan manfor første gang læse juleevangeliet på dansk. Salmerne på dansk måtte dog vente på reformationen nogle årtier efter.
Den mest kendte af alle julesalmer er nok den, vi herhjemme kender som ”Glade jul, dejlige jul”. Den er en omskrivning af ”Stille Nacht, heilige Nacht” og fylder 203 år juleaften. Den er ifølge hjemmesiden silentnight.web.za i dag oversat til 142 sprog, heriblandt kinesisk, swahili og zulu. Og selvom salmens tekst nok adskiller sig en smule fra sprog til sprog, er melodien alle steder den samme.
Jeg tror, at vi alle har en julesalme eller to, der betyder noget særligt for os. Nogen har den fra salmerne og andre fra julekalenderne. Andre igen finder “deres” blandt dem, der handler mere om juletiden end om julens indhold. Lige meget hvad er julen en tid, der giver os rig lejlighed til at mærke glæden ved at synge sammen med hvert vores næb og tone.
Personligt er det ikke jul for mig uden julesalmerne (og julesangene). Julesalmen: “Det kimer nu til julefest” har en særlig plads i mit hjerte sammen med adventssalmen “Blomstre som en rosengård”. Har du en salme/sang, der betyder noget særligt for dig?
Bag den første kalenderlåge gemmer den danske ”Glade jul* sunget af Jonah Blacksmith til DR’s ”Fællessang – hver for sig“. Sunget i en fornem moderne fortolkning, der samtidig udviser stor respekt for traditionen.
Du må gerne synge med 🥰
Det’ sørme – det’ sandt – de’cember. Det’ sørme – det’ snart – det’ jul. Det her’ min kalender.
❣️🎄Pas på jer selv og hinanden🎄❣️

Kyndelmisse falder den 2. februar hvert år. Ordet kyndelmisse er en fordanskning af det latinske ord missa candelarum, som betyder lysmesse. Kyndelmisse er altså en lysfest.
I den kristne tradition fejres Marias Renselsesdag. Maria er på vej til det jødiske tempel for at blive renset efter fødslen af sit barn. På sin vej møder hun en gammel mand, der hedder Simeon. Han kalder Jesus for et lys til åbenbaring for hedninge, og det er blandt andet derfor, at Maria renselse fejres med lystænding.
Kyndelmisse er altså både en kristen fest og en fest for løftet om forårets lys i vintermørket. Og hvor vi dog på alle måder har brug for lyset.
I gammelt dansk sprog kan man også kalde kyndelmisse for Kjørmes Knud. Kjørmes er en sammentrækning af ’kerte’ (lys) og ’messe’ (gudstjeneste). Knud er oprindeligt ikke et navn, men en kort betegnelse for knude. Det er altså et billede på midvinterens knude af hård frost. Vi kender det fra sangen ’Det er hvidt herude’, hvor der står: Kyndelmisse slår sin knude / overmåde hvas og hård. Frost er jo desværre efterhånden et af de mere sjældne vejrfænomener. Når frosten, som er en del af naturens cyklus på vores breddegrader, forsvinder, ændres menneskers, dyrs og planters levevilkår.
Som til alle andre helligdage hører der nogle solide gilder til kyndelmisse. Kjørmes-gilder er betegnelse for de fester, der tidligere blev holdt på landet for at markere midvinteren. Festerne var tit sammenskudsgilder med mad som flæsk, øl og alt det, der egnede sig til opbevaring i tønder. Landet rundt har kyndelmissemenuen været alt fra flæsk til æbleskiver og andre egnsbestemte lækkerier.
Døjede man med rygsmerter, skulle der rigeligt med flæsk til og julebrødet blev spist for at forhindre hovedpine og hugormebid. Fælles for alle midvinterfester var, at der blev drukket rigeligt af både øl, brændevin og kaffe. Lad os håbe, at vi snart kommer til at kunne feste igen og glæde os til det. Også selvom det snarere bliver til midsommer end her i midvinterens covid-kulde.
Tilgiv mig genbrug af den lidt utraditionelle udgave af en af de mest kendte kyndelmissesange; nemlig Ingemanns: “I sne står urt og busk i skjul”. Jeg kan ikke står for den. YouTube byder på mere musikalsk veludførte udgave.

Lige fra Matildes dejligt enkle: https://www.youtube.com/watch?v=1qJAPyV73vY til Pigekorets korudgave: https://www.youtube.com/watch?v=8SwoLRWBBHU

Vær lys for dem, som lever i mørke

Ps. I dag er det forresten præcis 40 dage siden, vi fejrede jul. Det er nemlig kyndelmisse, som ligger 40 dage efter den store julehøjtid og afslutter juletiden.

🎶🎄❣️🎄🎶 🎶🎄❣️🎄🎶
Jeg elsker juledagene. Alle 12 eller 13 (Antallet afhænger lidt af hvilken tradition, man har sine rødder i).
Vidste du at julens 2. dag også er Sankt Stefans dag og folkekirkens eneste officielle martyrdag (og en af de mange i den katolske og ortodokse kirke)..
Fra den tidligste kirke er det nemlig dagen for Sankt Stefan. Han var ifølge Det Nye Testamente (Apostlenes Gerninger 7) den første, som blev slået ihjel på grund af sin kristne tro.
I de ældste kirker fejrede man gudstjeneste ved martyrernes grav på deres dødsdag. Sankt Stefans dag var den 26. december, og man fejrede denne dag længe før, man begyndte at fejre jul ved vintersolhverv.
Ordet martyr kommer af det græske martýs, og betyder vidne og bruges i Bibelen om kristne, der fortæller åbent om deres tro. I den ældste kirke kom martyrnavnet til at betegne kristne, som blev forfulgt og mistede livet på grund af deres tro.
I dag – når ordet ikke bruges ironisk – bruges ordet også om mennesker, der opgiver sin frihed eller sætter sit liv på spil for andre eller en sags skyld. Tænk på navne som Kaj Munk, Edith Stein, Dietrich Bonhoeffer, Sophie Scholl, Martin Luther King, Nelson Mandela og alle andre, der har givet livet for andre ret til at leve og tro frit.
Selvfølgeliglig knytter der sig også mere folkelige traditioner til i dag. I dansk folketradition møder vi f.eks. Stefan i folkevisen “En jomfru ren oprunden er”, hvor et af versene netop omtaler, at han opdager stjernen og underretter Herodes. Der kendes også en folketrosforestilling om det vigtige i at drive hestene til vanding tidligt, så de kan “drikke fedt” af vandet. Man forestillede sig, at vandet var særligt nærende om morgenen på Sankt Stefans dag.
I mange engelsksprogede lande verden over kaldes dagen i dag også Boxing Day. Det var oprindeligt en dag, hvor tjenestefolkene fik fri fra deres pligter, og derfor holdt dem, de tjente under, et buffetagtigt gilde med kold mad, i form af bl.a. afskåret pålæg, tilberedt i forvejen. I nutiden holder mange familier delvist denne tradition i hævd ved at spise frokost på denne måde med ikke fuldt tilberedt mad, og i Storbritannien dyrker familien selskabslege og sport. Og det sidste ses også med stor fornøjelse på TV.
❣️ Pas på jer selv og hinanden ❣️

Kom, lad os ham tilbede
Venite adoremus
O come, let us adore Him
Så nåede vi frem til dagen. Som Josef og Maria nåede frem til herberget. En lille familie på tvungen rejse, fordi en kejser, som hedder Augustus, på bedste New Public Management manér, vil have kontrol over sine indbyggere og derfor tæller dem. Og for at der skal være orden i sagerne kan man ikke tælles på det nærmeste kontor, men det kontor man hører til – uanset, hvor langt væk, det ligger.
Så de er draget op fra deres hjem til Betlehem, som er Josefs families hjemby. Maria er højgravid og får veer netop, som de når frem, men der er ikke plads til dem på byens kroer. Derfor må hun føde sit barn, Jesus, i en stald, og de må bruge en krybbe til vugge.
Og lige der, sker der noget ingen havde ventet.
For ligesom vores tids hjemløse, flygtninge og andre udsatte og udstødte var der også grupper, som ikke en del af samfundet. En af de grupper var hyrderne. De blev opfattet som vilde og uciviliserede.
Her sker det nye. Det uventede. Det er ikke de traditionelle nyhedsmedier, der er de første til at høre om det lille barn. Hverken med billeder på Instagram eller forkyndt af en Ypperstepræst fra templet og læst højt på TV2 news. Det er derimod dem, som ikke var en del af det gode selskab. Det er hyrderne. Måske for at huske os på, at Jesus kom til verden som hele verdens frelser, ikke kun for de pæne og respektable mennesker.
På en mark uden for Betlehem holder nogle hyrder nattevagt over deres dyr. De får besøg af en engel, som fortæller dem, at der er født en frelser i Betlehem, og at de skal opsøge ham. Et lille barn i en krybbe. Englen får selskab af en himmelsk hærskare, som lovpriser Gud.
Hyrderne – de udstødte – drager afsted med deres dyr for at finde barnet og bevidne dets fødsel. Ligesom kvinderne – som på grund af deres køn ikke havde juridiske rettigheder – senere bevidnede hans død og opstandelse.
Så når vi fejrer, at Jesus bliver født, fejrer vi ikke bare en barnefødsel. Vi fejrer, at Gud selv kommer til verden og bliver født som menneske på jorden. Vi fejrer, at himmelens lys kom til jorden. I julen træder Gud ind i historien, han bliver menneske i Jesus og lever som os, sammen med os.
Med det lille barns fødsel følger et løfte om, at ingen længere er overladt til sig selv. Gud er blevet menneske og lever med os – iblandt os. Ved at lad sin søn blive født i fattige kår omgivet af udstødte kommer Vorherre til alle i aften og siger: I hører også med.
Måske er det også derfor, det betyder så meget for os at gå i kirke juleaften? Fordi vi løftes ind i et fællesskab, hvis eneste betingelse er kærligheden? I år må de fleste undvære gudstjenestens fællesskab. Mange kirker har – i sidste øjeblik – valgt at vise, at smitterisikoen er noget, de tager alvorligt og aflyst julens gudstjenester. Som menighedsformanden i Skagen kirke skriver i et opslag: ”Det er synd, at vi ikke kan gå i kirke, som vi plejer. Men det ville være endnu mere synd, hvis kirken var årsag til et smitteudbrud eller ligefrem til sygdom og død i menigheden, sådan som det allerede er set andre steder”. Så enkelt kan det siges. Tak for det. Heldigvis streames der gudstjenester fra mange kirker og trossamfund og glædens ord kan høres i radiogudstjenester.
Det der med at fejre juleaften som helligdag i kirken er forresten en ret ny ting; vidste du det?
Først i 1992 blev d. 24. december officiel gudstjenestedag i Danmark. Siden begyndelsen af 1900-tallet har man dog taget forskud på julens glædelige budskab og er gået i kirke juleaften. Men måske skulle vi i disse tider, hvor kristendommen tages som gidsel for danskhed kigge lidt bagud i historien og genoptage en enkelt tradition.
Fra midten af 1500-tallet dækkede juletiden over perioden 21. december og tre uger frem. I denne tid var der lyst julefred over landet, hvilket betød, at man kun måtte udføre det allermest nødvendige arbejde. Hvis man havde nogen stridigheder, skulle man også lægge dem på hylden. Og den fred kunne verden godt have brug for.
En særlig og kærlig tanke til dig for hvem julefestens glæde er fjern. Måske sidder du isoleret fra din familie, fordi du er smittet med covid-19. Måske har du mistet en, du elsker og savnet overskygger glæden. Måske er du er alene og har ikke nogen at dele festen med. Eller fordi du er sat udenfor og ikke kan komme ind. Husk – selvom det måske forekommer meningsløst i nuet – at ”Julen er kommet med solhverv for hjerterne bange”.
En opfordring til alle om at huske dem, der sidder alene. Invitér dem med i festen. Et telefonopkald, skype, facetime (eller hvad det nu hedder – jeg er lidt boomer her), bank på en døren og sig glædelig jul på afstand eller noget tredje. Glæden er først født, når den deles med andre.
Det’ sørme – det’ sandt – de’cember. Det’ sørme – det’ nu – det’ jul. Det her’ min kalender.
🎄❣️🎄 Pas på jer selv og hinanden 🎄❣️🎄

Det er dagen før dagen før den aften, I ved.
Vi venter på det lille barn. Barnet der kommer for at forandre vores liv og verden, hvis vi vil tage i mod det.
O kom, o kom, Immanuel. O kom, o kom, og vær vor fred.
Dagen er en af de juledage, der ikke knytter sig sig store historiske traditioner til. Ud over børn og barnlige sjæles utålmodighed.
Tidligere var det ganske almindeligt, at man pyntede juletræet lillejuleaften; men efter vi har flyttet julefesten til før jul, er det blevet mere og mere almindeligt, at juletræerne pyntes allerede fra midt december.
Måske kan man sige, at den største lillejuleaftenstradition er, at lillejuleaften altid har båret præg at været travl for alle. Der har været travlhed i forretninger (undtagen i dette corona-år, kan jeg forstå på nyhederne), i familierne og på veje og i tog.
Travlhed, så julefreden kan sænke sig over os. Og selvom julen på mange måder er anderledes i år, er der nok stadig mange der steger anden til juleaften og koger risengrød, så den er klar til risalamande i morgen. Og desperat lede efter papir til de sidste pakker.
Og netop risengrøden er min lillejuleaftens tradition. Varm, fløjlsblød grød med kanelsukker. Mums.
Hvad er mon din ventemad?
Det’ sørme – det’ sandt – de’cember. Det’ sørme – det’ snart – det’ jul. Det her’ min kalender.
🎄❣️🎄 Pas på jer selv og hinanden 🎄❣️🎄

Det er dagen før dagen før dagen. Og vi burde alle være på vej i julehumør. Men det er ikke alle, der er det.
Og derfor får du også en lidt usædvanlig kalender i dag.
Dagens kalender er en solidarisk hilsen til de kollegaer – sygeplejersker, læger og andre sundhedsprofessionelle – som i disse dage må se sig jaget og chikaneret helt ind i deres private hjem af coronaskptikere, antivaxxere, stayawakere og hvad de ellers kalder sig .
Et er, at disse “frihedskæmpere” har deres grundlovssikrede ret til at mene, at Covid-19 ikke eksisterer. At det er ikke virus, men 5G, der gør os syge. Og at Bill Gates vil sprøjte mikrochips ind i os, mens medicinalindustrien – støttet af den danske regering – vil overtage verdensherredømmet.
Det er deres ret at mene, hvad de vil.
Men når de begynder at chikanere læger og sygeplejersker og sender trusler mod disse, fordi de passer deres arbejde og/eller bruger deres grundlovssikrede ret til at tale og skrive frit, så er grænsen nået
Da en sygeplejerske fra Gentofte Hospital skrev på Facebook om belastede kolleger og en opfordring om at passe på hinanden, affødte det et væld af negative kommentarer fra corona-skeptikere. De beskyldte både sygeplejersken for at lyve om corona og for at have modtaget penge af hospitalet for at udbrede propaganda.
Det fik sygeplejersken til at slette sit opslag. Hun turde ikke andet.
Særligt efter hun kunne læse beskeder om, at de vidste, hvor hun bor, og lagde et billede op af hendes hus, så hun var nem at opsøge.
Den højtråbende aktivist Flemming Blicher, der har været med til at arrangere de mange demonstrationer ved Christiansborg, opfordrer sine 4.500 følgere på Facebook til at opsøge sundhedspersonale, der udtaler sig om coronasituationen på danske hospitaler.
»Vi skal have fat i de læger og sygeplejersker, der bliver ved med at holde hånden over regeringen og narrativ. De SKAL stilles til ansvar! Hellere nu end bagefter,« skriver han i et opslag på Facebook, hvor han opfordrer sine følgere til at »opspore« en navngiven sundhedsansat og »stille hende til ansvar for at medvirke til denne frygtpropaganda«.
I lukkede grupper på FB og andre steder på nettet deles navne, personlige oplysninger om samt kopier af opslag skrevet af sygeplejersker og læger, som disse “gode” mennesker mener, skal opspores og konfronteres.
Jeg er målløs. Også selvom jeg som ejer af Danmarks største FB-gruppe for sygeplejersker selv er blevet truet med lidt af hvert og kaldt ting, jeg ikke engang i vrede ville kalde andre. Det må man bære i et demokrati, der har valgt, at selv trusler er en del af ytringsfriheden.
Men når vi ikke kan få lov til at gå på arbejde og løfte den opgave, som samfundet har pålagt os, nemlig at: “Fremme befolkningens sundhed samt at forebygge og behandle sygdom, lidelse og funktionsbegrænsning for den enkelte.”, uden at skulle frygte, hvad vi bliver mødt med i selv vores private hjem, så er der noget helt grundlæggende galt.
Så kære du: Send mine kollegaer – læger, sygeplejersker, sosu’er, portører og alle andre sundhedsansatte, der går på arbejde i juledagen, en venlig hilsen på deres vej til vagt. Hjælp med til at de får en god jul uden frygt for chikane og andre ondskabsfuldheder.
Tak ❤️
Det’ sørme – det’ sandt – de’cember. Det’ sørme – det’ snart – det’ jul. Det her’ min kalender.
❣️🎄Pas på jer selv og hinanden🎄❣️

Jeg kender ikke mange, der af hele hjertet længes efter solen og dagslyset. Og nu sker det. I dag det er vintersolhverv og årets korteste dag. Solhverv er en gammel ordsammensætning, hvor ordet ”hverv” kommer fra det oldnordiske ”hverfa”, som betyder ’vende’.
Solen passerer det laveste punkt i sin bane henover himlen og står lodret over den Sydlige Vendekreds. På denne tid af året vender den nordlige halvkugle væk fra solen, hvilket giver os begrænset sollys og korte dage. Når vintersolhverv indtræffer er tiden fra solopgang til solnedgang mindre end på nogen anden dag af året, og dagens længde er under 7 timer i det meste af Danmark. Det betyder samtidig at den efterfølgende nat er årets længste nat med en længde på ca. 17 timer.
Årets korteste dag i Danmark falder enten d. 21. eller 22. december. Datoen varierer pga. forskellen mellem et kalenderår og et solår, men korrigeres ca. hvert fjerde år, når der er skudår.
Efter vintersolhverv bliver dagene længere og længere, lysere og lysere, men stadig koldere og koldere indtil Kyndelmisse den 2. februar hvor temperaturen igen begynder at stige.
Vintersolhverv har gennem hele menneskets historie været en glædelig dag, fordi den er symbolet på lysets tilbagevenden i vort liv. Vintersolhverv var vikingernes jul, hvor de ikke fejrede men drak jól og havde midvinterblót, en ofring for at sikre frugtbarhed.
Nu har vikingernes blot måttet vige. Ved vintersolhvervstid venter vi nu på det lille barns komme. Det lille barn, der kom med et lys, der ikke bare gør dagene længere; men også lyser op i menneskers hjerter og tvinger al mørke i mennesket liv til at vige for kærligheden.
Eller med Grundtvigs ord:
Julen er kommet med solhverv for hjerterne bange,
jul med Guds-barnet i svøb, under englenes sange,
kommer fra Gud,
bringer os glædskabens bud.
Æren er Guds i det høje!
Det’ sørme – det’ sandt – de’cember. Det’ sørme – det’ snart – det’ jul. Det her’ min kalender.
❣️🎄Pas på jer selv og hinanden🎄❣️

Adventskrans, julekrybber, nisselandskaber og alskens pynt er en del af julen. Og for mange er der heller ingen jul uden julens blomster og særlige grønne pynt.
“Oluf. Ooluf. Oooooluf! “A’ står under æ’ mistelten”
Genser du “the julekalender”? Jeg må tilstå, at jeg gør igen igen, hvis det passer. Jeg kan simpelthen ikke stå for det gode ægtepar Sand, deres dybe samtaler og – ikke mindst – de fantastiske nyheder, de lytter til på transistoren. Endelig får vi en bro fra Christiansø til Fastlandet. Og så er der hele gyseren: Hvad få Gertrud i julegave? Og så Gertrud under misteltenen.
Misteltenen er bare en af de planter, der i manges øjne særligt er “jul’ede” Julestjerner, alpeviol, juletulipaner, hyacinter, julebegonier, julekaktus, mos, lav og en række andre blomster og planter står på juleplantelisten. Historisk er det først fra slutningen af 1800-tallet, at man har kunnet købe særlige ”juleblomster” i forretningerne
Julestjernen (euphobia pulcherrima) er sandsynligvis den bedst kendte juleblomst i dag. Oprindeligt fandtes planten kun i den ”klassiske” form med højrøde blade, men er de senere år, ned gennem 1990, blevet udviklet i en lang række nuancer: laksefarvet, pink, cremehvid og bordeaux. Planten har også været at finde på julemærker, første gang i 1950.
Julerosen (helleborus niger) blomstrer i december med hvide eller svagt bordeauxfarvede blade og har oprindeligt været anvendt medicinsk. Planten, som også kaldes nyserod, er giftig, den påvirker hjertet og virker afførende. Lægen Simon Paulli advarede bartskærere og andre ikke-uddannede helbredere mod at bruge den, idet den i de forkerte hænder kunne gøre stor skade. En del af sin popularitet i juletiden skylder planten nok Selma Lagerlöfs version af legenden som Julerosen, hvori det fortælles hvordan skoven på julenat forvandles til en blomstrende have for at fejre Jesu fødsel.
Rosen går igen i advents- og julesalmer. Jeg holder meget af salmen: En rose så jeg skyde. Sangen blev offentliggjort første gang i 1582 (eller 1588) i Gebetbuchlein des Frater Conradus som en 19 strofer lang katolsk hymne med fokus på Jomfru Maria. Formodentlig har den sin oprindelse i Trier i det sydtyske, hvor en munk juleaften – i følge fortællingen – så en blomstrende rose på en tur i skoven. Denne tog han efterfølgende med sig til kirken og placerede i en vase på alteret ved siden af jomfru Maria.
Og som vi startede med misteltenen, så lader jeg Sinatra slutte dagens kalender med den.
Det’ sørme – det’ sandt – de’cember. Det’ sørme – det’ snart – det’ jul. Det her’ min kalender.
❣️🎄Pas på jer selv og hinanden🎄❣️

Har du været ude i den mørke aften og kigget efter det himmelske julekys? For lige i de dage her kan man opleve et yderst sjældent syn på himmelvæggen: Saturn og Jupiter mødes i disse dage på himlen og kommer så tæt på hinanden, at de ligner en julestjerne. Noget, der ikke er sket siden år 1226, som var sidste gang mennesker sidst kunne se de to planeter i et så tæt møde.
Jupiter og Saturn havde også et himmelsk møde i år 7 f.Kr., og der er nogle der mener, at det er det fænomen, der er blevet fortolket som Betlehemsstjernen. Jupiter (eller Marduk, som guden/planeten hedder på babylonisk) var nemlig gudernes konge og Saturn blev af nogle opfattet som jødefolkets stjerne. Derfor kunne en mødet (eller konjunktionen – som det vist hedder på den slags fagsprog) mellem dem have stor betydning for stjernetydere fra østerland.
Men hov, er år 7 f.Kr. ikke for tidligt til at passe med historien om stalden og stjernen? Ikke nødvendigvis, for Bibelen giver ikke noget præcist årstal for Jesu fødsel. Vi kan heller ikke bare bruge maylandkalenderen til at finde fødselsåret. Vores tidsregning blev nelig først fastlagt i år 525, hvor munken Dionysius Exiguus sjussede sig frem til, hvornår Jesus blev født ud fra sin viden om forskellige historiske begivenheder. Og han ramte ikke helt rigtigt, for moderne historikere og teologer har ud fra kendte begivenheder og herskere argumenteret for, at det skete mellem fire og syv år før begyndelsen af vores tidsregning.
Uanset hvad, så er Julestjernen eller Betlehemsstjernen, som den også kaldes, den stjerne, der ifølge fortællingen om de tre vise mænd (de hellige tre konger) ledte dem til Jesusbarnet i stalden Betlehem. Faktisk har bibelen ikke skrevet et ord om, at de 3 vise mænd skulle være hellige. Der er intet antal og de omtales som magi/mágoi (vismænd), og ikke som konger. De hellige tre konger er en middelalderlig opfindelse; men det er en helt anden historie.
Men lige meget hvad, så hører vi år efter år Matthæusevangeliet og beretningen om stjernen og de vise mænd fra Østerland, som fulgte den indtil den stod stille over stalden, hvor Jesusbarnet netop var blevet født. Og det er til minde om ledestjernen, at flertallet af danskerne hvert eneste år anbringer en stjerne i toppen af det pyntede juletræ.
Det kunne være fristende at vælge Grundvigs “stjernesalme”: Dejlig er den himmelblå. Men den hører til Helligtrekongersfesten den 6. januar. Så I får denne vidunderlige Smokie version af Mary’s Boychild.
Det’ sørme – det’ sandt – de’cember. Det’ sørme – det’ snart – det’ jul. Det her’ min kalender.
🎄❤️ Pas på jer selv og hinanden ❤️🎄

Det føles ikke rigtig som jul, hvis sneen ikke daler blidt ned om aftenen d. 24. december og lægger sig i et tykt lag overalt. For selvom det faktiske er noget som sker rigtig sjældent, så forbinder vi julen med knirkende sne.
Vi synger julesange og -salmer, hvor julesne er et tema. Sagen er bare, at en hvid jul er en sjælden vare. Og det der med en hvid jul er der helt klare kriterier for:
“Ved en landsdækkende hvid jul forstås normalt, at mere end 90 % af Danmark er dækket af sne den 24. december om eftermiddagen. Men ikke kun med et drys af sne eller blot med rim på jorden. Snedybden skal være mere end en ½ cm.” (DMI).
Skulle du have en erindring om, at da du var barn, var der altid sne juleaften, så er jeg ked af at sige, at din hukommelse bedrager dig. For hvis jul – sådan for hele landet – har vi kun haft i årene: 1915, 1923, 1938, 1956, 1969, 1981, 1995, 2009 og 2010.
Og kan du huske hvordan sneen faldt, da du og familien gik til julegudstjeneste, så er du enten en af de ældre modeller eller barn i 1981. For i 1915, 1923 og 1981 faldt der sne over store dele af landet selve juleaften., endda som forrygende snestorm i 1915 og 1923.
Sidst vi havde en lokalt hvid jul, var i 2017 hvor lidt mindre end 20 procent af landet havde sne juleaften. Det var de heldige indvånere i Nordjylland, Nordsjælland og på Bornholm, som kunne fejre hvid jul, mens julen i resten af landet var grøn.
Så vi må vente med spænding. Kommer vi til at skulle nynne: “Når julesneen falder hvid” eller skal vi nøjes med “I’m Dreaming Of A White Christmas”
Jeg trængte til lidt barndomsnostalgi. Så du får fjernsyn fra den tid, hvor det altid sneede til jul og vi alle sammen kørte i kane til kirke, inden vi spiste gås i familiens juleskød.
Det’ sørme – det’ sandt – de’cember. Det’ sørme – det’ snart – det’ jul. Det her’ min kalender.
🎄❤️ Pas på jer selv og hinanden ❤️🎄