Skrublerier

Og velkommen til den juleferie, der alligevel ikke er kommet endnu. Men i morgen kl. senest 17.00! Jeg tager ganske enkelt ikke telefonen med hjem fra arbejde.
Sidste år brugte jeg dagen i dag til at fortælle om den skotske jul. Og tænkte, at det kunne da godt gentages, men med et nyt land.
Så jeg kiggede lidt rundt. Endte på en af landets store kulturinstitutioners hjemmeside, der havde en række “Vidste du” om julen i andre lande. Der kunne jeg læse: “At julegeden er en af de ældste nordeuropæiske og hedenske symboler på jul, og at der hvert år opføres en gigantisk julebuk af halm i den svenske by Gävle?”
Jamen, du godeste nissehue. Hvad særligt kan der være ved en julebuk i Sverige, der nærmest er invaderet af de fine halmdyr her i december.
Gävlabukkens historie begynder i 1966. Hvor ideén kom fra, melder min kilde intet om, men den 1. december opstillede de gæve borgere i Gävla julebukken for første gang. Og siden den op til 16 meter høje halmbuk prydet Slottstorget fra 1. søndag i advent og juletiden ud. 10.000-vis af mennesker strømmer hvert år til julebukkens ankomst og den kan følges på webcam og via social medier.
Gävlabukken har været nedbrændt flere gange. Mindst 35 gange har nogen forsøgt at brænde den ned. Den er blevet påkørt, så bukkens bagben kollapsede. Er kommet i i Guinness Rekordbog og sidst men ikke mindst stjålet. Historien melder ikke meget om, hvordan tyven slap afsted med at stjæle kæmpebukken; men han blev så dømt til to års fængsel for groft tyveri.
En julebuk er (i moderne tid) en buk lavet af halm, der er bundet sammen med røde bånd. Men traditionen med julebukke er en meget gammel tradition, ja faktisk går den tilbage til middelalderen, måske endda længere tilbage. Den er således et af de ældste nordiske julesymboler.
Traditionen med julebukken kendes stort set kun i Norden, men præcis hvornår og hvordan den kommer ind i julen, ved man som nævnt ikke med bestemthed.
Et bud kunne være, at det er et levn fra en gammel vikingeskik ved vintersolhverv, hvor der blev ofret en buk, som symbol på tordenguden Tors bukke, for at få et godt år. Andre mener, at julebukken kan være opstået ud af middelalderens kirkelige julespil, der ofte inkluderede en hornet djævel, hvorfra der kan trækkes visse paralleller til julebukken.
I nyere tid – for godt 100 år siden – var der ofte ved julefesterne en ung mand, som var forklædt som julebuk, og han havde ofte et gedehoved af træ på en lang stang med sig. Julebukken kom brasende ind i selskabet, lavede løjer med alt og alle, og gjorde alt hvad han kunne for at sætte gang i selskabet. Den var både nærgående og påtrængende, ja ofte også sjofel.
Efter at have underholdt et stykke tid, gik julebukken videre til det næste julegilde.
Selvom traditionen med julebukke er gammel, så er julebukke af halm først kendt i Danmark efter 1945, hvor der var en stærk tilstrømning af svenske juletraditioner. Mange af de danskere, som havde været flygtninge i Sverige under 2. Verdenskrig, bragte den svenske tradition med julepynt af halm med hjem til Danmark. Og i de første mange år efter krigen tog mange danskere på juleindkøb i Sverige, hvor de så og købte halmpynt.
Så i dagens anledning får du Stille nat/Glade jul sunget som julebuk.
Det’ sørme – det’ sandt – de’cember. Det’ sørme – det’ snart – det’ jul. Det her’ min kalender.
🎄❤️ Pas på jer selv og hinanden ❤️🎄

Wikipedia er en fantastisk ting. Særligt, hvis man læser med et kritisk blik.
I dag har jeg fordybet mig i det forunderlige begreb, som jeg for første gang i mange år har fra i dag og helt frem til 2. juledags morgen. Ja, det er:
🎅☃️🎶🎄 Juleferien 🎄🎶☃️
vi taler om.
Wikipedia fortæller, at: “Juleferie er en periode i december, hvor skoler og ungdomsinstitutioner især holder lukket. Denne periode er ofte fra d. 20., 21. eller 22. december til en af de første dage efter nytår. For nogen betegnes juleferien også om perioden fra d. 24. til den 26..
Juleferien afholdes i forbindelse med juleaften og juledagene 25. og 26. december. For manges vedkommende bruges juleferien på julefrokoster og familiebesøg, og julegaver bliver byttet.”
Måske bliver Julen i år ikke helt, som Wikipedia lægger på til. Ungerne er sendt hjem før tid. Og det er mange af de voksne også. Julegavebyttehelvedet er sat på pause og gaverne skal købes lokalt hos de små og mindre handlende. Der er ingen julefrokoster og familiebesøgene begrænset. Vi ærgrer os over det mistede. Ja, nogen bliver ligefrem så kede af det, at de bliver vrede og ondskabsfulde. For ingen skal røre ved deres gamle jul.
Men fællesskabet har brug for vi holder ud. Lidt endnu. og vi har brug for hinandens støtte og hjælp til at holde ud. Holde afstand og hænderne i hygiejnisk vand- og afspritningsstand. Og huske det pokkers mundbind.
Og det bliver jo forunderligt nok stadig jul og fest. For det lille barn bliver født og lagt i sin krybbe. Glæden bliver jordens gæst den dag
med Himmel-kongen, den lille. Og der er træer, julestjerner, steg og gaver.
Så lad os hjælpe hinanden med at huske på festen. Og finde de små ting, der kan gøre en forskel. Send en ekstra blomst. Prøv med noget så gammeldags som et julekort. Bag en plade hjemmebagte småkager til plejehjemmet eller til din lokale hjemmeplejegruppe. Strik 5 par varme sokker og aflever dem på det nærmeste herberg.
Gå i skoven, fyld en kurv med smukke pynteting, lav de skønneste juledekorationer og giv dem til nogen, som er alene og uden familie. Når man giver til andre, glemmer man ofte sit eget afsavn.
Det’ sørme – det’ sandt – de’cember. Det’ sørme – det’ snart – det’ jul. Det her’ min kalender.
🎄❤️ Pas på jer selv og hinanden ❤️🎄

I dag for 54 år siden mistede verden den mand, som er er årsag til, at jeg og mange andre barnlige sjæle sidder foran fjernsynet d. 24 december kl. 16.00.
Det er selvfølgelig Walt Disney, jeg taler om og endnu mere selvfølgeligt at jeg taler om juleshowet over alle juleshow:
‘Fra alle os til alle jer’
Juleshowet blev første gang vist i USA (Som endelige er på vej ud af sit mørke, nu hvor over 270 af de fornødne valgmænd sent mandag aften dansk tid, pegede på Demokraternes Joe Biden som USA’s præsident) i 1958 og sendt på DR første gang i 1967, hvor juleaftensdag siden 1991 har været den faste sendedag herhjemme.
Juleshowet er kun tegnefilm. Selvom animationsfilmene har forsøgt at snige sig ind i showet, så er de blevet vist fra døren. Til genfælde byder showet ofte på en forpremiere. Da ’Aristocats’ udkom i 1970, lancerede man det ved at vise klip fra en ny Disney-film i juleshowet. ’Aristocats’ var altså den første overraskelse. Og siden har der været en til to “forpremierer” i showet hvert år. Det nye klip har i øvrigt altid ligget lige inden, Jesper Fårekylling synger ’Når du ser et stjerneskud’ til sidst.
Disney foreslog nogle ændringer i slutningen af 90’erne og lavede faktisk en meget fin version af juleshowet, hvor alle klippene var nogle andre, end de oprindelige. Men DR måtte sige pænt ‘nej tak’. Dr måtte forklare Disney, at det var så meget en juletradition, at det ikke kunne laves om. Det samme oplevede Disney forresten i Norge og særligt i Sverige.
Og ingen Disney jul uden Jesper Fårekylling julehilsen (med Ove Sprogøes stemme, når det er den danske udgave), der deler sit juleminde om julestjernen der:
“symbolizes faith, hope and all the things Christmas stands for. So this is my personal wish for you, something that can make Christmas everyday.”
Og det ønske kan vi vist alle samme godt bruge.
Det’ sørme – det’ sandt – de’cember. Det’ sørme – det’ snart – det’ jul. Det her’ min kalender.
🎄❤️ Pas på jer selv og hinanden ❤️🎄

Så er der 10 dage tilbage. Det sørme. Det’ snart. Det’ Jul.
Er du ved at være klar? Trods corona-året (eller som nordmændene har døbt 2020: Anderledesåret), Brexitaftaler, der er svære at få landede og undersøgelseskommissioner, så bliver det jo jul. Lige om snart.
Jeg er ikke særligt færdig. Jeg indrømmer det blankt. Kræfterne er der simpelthen ikke. Så I – kære FB – er på engang min julepynt, julebagning, julekalender, adventskrans og hele moletjavsen. Og dog: Gaverne har jeg købt. Ingen jul uden gaver, så jeg håber glæder. De fleste købt spontant og længe for ønskelisterne tikkede ind.
Har du gavestress? Så først lige en servicemeddelelse til dig, der skal sende dine gaver her i Danmark. PostNord har åbent for pakkeindlevering søndag den 20. december. Så du har tid endnu. Og så en servicemeddelelse til dig, der hader gaver fordi de skal pakkes ind: Flere og flere leverer skam også indpakkede gaver. Selv når du handler lokalt på nettet. Så pust bare ud. Du når det.
Gaver har vi mennesker givet hinanden i flere tusinde år. Et af de mest kendte eksempler, der knytter sig til juletiden, finder vi i Matthæusevangeliet, hvor de tre vise mænd bragte guld, røgelse og myrra til Jesusbarnet, for at vise deres store glæde. Og det var indtil for et par hundrede år siden, den eneste “julegave”, der blev fortalt om.
Der berettes siden 1600-tallet om gaver til børn og voksne blandt borgerskabet og adlens folk. Men den almindelige befolkning fik faktisk ikke julegaver før langt ind i 1800-tallet, nogle endnu senere. Hvad fik bønderne, husmændene, tyendet og de fattigste så i 1800-tallet? Man ville måske få et par sokker. Vi ved også fra Peters Jul, at den fattige Rasmus får en trøje, da han kommer på besøg i hjemmet. Og historiske fortællinger fra midten af 1800-tallet beretter om, hvordan byens fattigste folk kunne være så heldige, at børnene fik en kludedukke eller de voksne fik nogle ristede æbler.
Frem til 1890’erne var juletiden noget mere klimabevist, end den er i dag. Man kunne ikke ikke drømme om at gøre noget så tåbeligt, som at pakke julegaver ind i papir, der skulle smides ud igen. Det ville have været et spild af, som ingen kunne forestille sig. Gaverne hang på træet (hvis man var så velstillet, at man havde et sådant) og overraskelsen var ikke, hvad man fik; men hvilken af gaverne på træet, man fik. Så skulle du ikke orke det der indpakningsvæsen, så lad være. Bare på træet med gaverne (sokker er nemme at hænge op) og muml noget om, at vigtigheden af at kende gavernes historie og at det er vigtigt for dig at dele den viden med andre. Jeg lover, dine gaver i det mindste vil blive husket.
I 1890’erne begyndte den tyskfremstillede glaspynt samtidig at dominere juletræet, så der var ikke længere plads til at hænge gaverne på træet. I stedet lagde man gaverne under træet eller på et bord ved siden af. Og få årtier efter begynder det at være almindeligt, at gaverne er pakket ind. Og så der er ikke meget nyt under den sol siden da.
Jeg er rendt ind i både drillende divertikler og et eller andet, som lægen og jeg gætter på, er betændelse i en spytkirtel. Det gør (mindre pænt ord) ondt. Tak for antibiotika. Der endda virker i begge ender.
Bing Crosby & David Bowies “The Little Drummer Boy (Peace On Earth)” er dagens valg. Ikke den ringeste duet.
Det’ sørme – det’ sandt – de’cember. Det’ sørme – det’ snart – det’ jul. Det her’ min kalender.
🎄❤️ Pas på jer selv og hinanden ❤️🎄

Det er Gaudetesøndag. Adventens festdag, hvor vi for en stund sætter faste- og bodstiden på pause og fejrer, at vi venter på det lille barns fødsel.
På denne søndag er det som om Julefesten næsten bryder igennem: Den liturgiske farve er ikke violet, men rosa, og teksterne er præget af glæde og forventning, begyndende med det introitus, som har givet søndagen sit navn.
Gaudete in Domino semper: iterum dico, gaudete
Glæd jer altid i Herren: Jeg siger jer igen, Glæd jer
En advents- og juletradition tager os direkte med ind i stalden i Betlehem, nemlig julekrybben. Og selvom det lille Jesusbarn endnu ikke ligger i sin krybbe, kan vi sagtens glædes over krybben og dens fortælling.
Historien bag julekrybben er næsten en af de advents- og juletraditioner, der går længst tilbage. Allerede i 100-tallet udpegede man den grotte i Betlehem, hvor man regnede med, at Jesus var blevet født. Mange folk valfartede til grotten og bragte sten med sig tilbage (Lidt ligesom med Berlinmuren i 1989 – for nu at rode lidt moderne historie ind i det hele).
I 300-tallet blev de første julekrybbebilleder malet og i 332
byggede paven den kirke, som nu hedder Santa Maria Maggiore i
Rom, den hed oprindeligt ”Jomfru Maria ved krybben”. I kirkens krypt opbevares sten fra Betlehem, og hvert år fremvises i kirken fem små brædder, som efter sigende skulle stamme fra Jesu krybbe. Kirken er stadig centrum for den katolske kirkes julefejring, og kaldes derfor også for ”Julekirken”.
Efterhånden bredte sig krybberne udenfor kirken, og i middelalderen begyndte man at opføre krybbespil i den kristne verden. I England og Tyskland fik krybbespillene endog et mere folkeligt præg.
I 1223 fik Frans af Assisi pavelig tilladelse til at celebrere en levende krybbescene juleaften, således at menigheden kunne se fødselsmiraklet ”genoplivet”.
Et lille barn blev lagt i krybben hos Josef og Maria og en okse og et æsel fuldendte staldbilledet.
Fra denne begivenhed bredte skikken sig og snart overtog kunstfærdigt udførte og opstillede krybbescener den tidlige form.
I begyndelsen så man kun julekrybber i kirken, men snart begyndte rige familier at få udført deres egne og private udgaver, og derfra er skikken nu udbredt, så det nærmest har udviklet sig til en italiensk ”folkesport” at opbygge den mest imponerende og fantasifulde krybbescene. I det sydlige Italien (og i f.eks. Rom ) hersker den særlige neapolitanske tradition, hvor krybberne har udviklet sig til helt overdådigt udsmykkede by- og landskabsscener med utallige bygninger og i hundredvis af forskellige figurer, beskæftiget med alskens aktiviteter.
I Danmark ser vi primært julekrybberne i private hjem. Men de har – omend i det små – holdt deres indtog i det offentlige rum (indtil de bliver forbudt fordi de krænker en eller anden, der har brug for 5 minutters berømmelse).
Nu hvor coronatiden sender os udendørs, hvis vi vil have juleoplevelser som kan erstatte luciaoptog, julekoncerter, julestuer, julemarkeder, julegløg og andre decemberhyggerier, så kunne du tage på julekrybbeudflugt.
Hvad med f.eks. at tage til Tarm kirkegård og se deres granjulekrybbe, der er lavet af gran. https://www.tvmidtvest.dk/…/kreativitet-i-gran-daniel…
I Aarhus kan du kigge forbi julestalden på strøget i Aarhus, der midt i storbyens trængsel og alarm husker alle på, hvad julens grundbudskab er. Du finder den foran den katolske kirke, Ryesgade 26, 8000 Aarhus C.
Måske kender du et helt tredje sted? Eller har din helt egen julekrybbe derhjemme?
Jeg plejer at dele The King’s Singers udgave af Gaudete ( https://www.youtube.com/watch?v=47X1MSbr5Y4 ) på et tidspunkt i min kalender og overvejede i dag også Pia Raus fine indspilning af “Blomstre som en rosengaard” ( https://www.youtube.com/watch?v=4-JKGhVukkg )
Men i år får I Erasures fine udgave af Gaudete, som er svær at blive træt af.
Det’ sørme – det’ sandt – de’cember. Det’ sørme – det’ snart – det’ jul. Det her’ min kalender.
🎄❤️ Pas på jer selv og hinanden ❤️🎄

Ugen, der er gået, ville i “normale” tider have stået i de hvide Lucia-optogs tegn. I morgen er det Luciadag, og overalt på skoler, i børneinstitutioner, på plejehjem, arbjdspladser og i mange af landets kirker ville de hvidklædte børn med lys i hænderne have vandret to og to og sunget den velkendte sang om Sancta Lucia, den katolske helgen.
Men derfor skal du alligevel være forberedt på morgendagen. Og måske kan du finde inspiration til en ny luciatradition? For at kunne det, så kan det være en hjælp at kende historien, så den får du her:
Luciaskikken nævnes første gang i Sverige i 1762, hvor en skånsk provst var på besøg hos en velhavende familie i Västergötland. Her blev han vækket om morgenen den 13. december af “et hvidtklædt fruentimmer” med lysestager i hænderne, hvorefter en anden kvinde kom ind med lækre mad- og drikkevarer. Luciaskikken hørte hjemmet til.
Skikken med Lucia-optog i det offentlige rum er relativt ny og stammer fra 1928, hvor en svensk avis kårede Stockholms Lucia. I dag har hver eneste svenske by sin egen Lucia, som findes lang tid før 13. december.
Svenskerne har dog fejret Lucia-natten, eller Lusse-natten, som de kalder den, siden 16-1700-tallet. Det gælder især i den vestlige del af Sverige, hvor traditionen byder, at gårdens unge piger vækker alle med kaffe og de specielle Lussekatte, som er safransboller, i den kulsorte, tidlige morgenstund.
Hele min barndom og såmænd også i min “voksendom” har smagen – som jeg har skrevet før – af en lussekat været noget helt specielt.
I Sverige holder enhver skole og kirke med respekt for sig selv Luciaoptog og -koncert tidligt (tidligt som klokken 7) om morgenen. Så i vintermørket bæres lyset frem, mens smagen klinger, hilsner vennelag og skænker lykke.
Det første Luciaoptog i Danmark blev opført på det gamle Scala i København i 1944. Inspirationen til Luciaoptoget kom fra Sverige, hvor man i det hele taget hentede en hel del under besættelsen.
Når vi nu ikke kommer til at se luciaoptogene og høre den klingende sang rundt, så kom med til luciamorgen i den smukke Kungsholm kirke i Stockholm i Luciaoptogenes hjemland og hør Luciasagen sunget af smukke svenske pige- og drengestemmer.
https://www.youtube.com/watch?v=MLycexat2xk&t=43s
Optoget med luciabruden i front og tärnor (kvinder/piger med lys og glimmer i håret) og stjärngossar (dren­ge/mænd med kræmmerhuse på hovedet og pinde med guldstjerner i hænderne) er smukt og stemningsfyldt.
Du kan jo stå tidligt op i morgen og bage en lussekat og nyde den til morgenmaden, mens lyset bliver båret frem i den mørke decembermorgen (eller gemme det til en mørk decemberaften. Uanset tidspunkt er det bare mums).
Opskriften på lussekattene er her. Endda i en moderne udgave uden tidlige tiders sigtemel. Den perfekte lussekat er blød og svampet og friskbagt:
50 g smør smeltes i en kasserolle
5 dl mælk lunes med smørret til det er fingervarmt
50 gram gær smuldres i en stor skål. Smør/mælk tilsættes. Rør til gæren er opløst.
1 tsk salt og
2 tsk sukker og det meste af
15 dl mel røres i blandingen. Hold et par dl tilbage. Ælt indtil dejen ikke klistrer længere. Stil den til hævning et lunt sted dækket af et klæde indtil den er ca. fordoblet i størrelse; dvs. ca. 1 time.
1 g safran stødes i en morter med
1 tsk sukker. Pisk det med
125 g smør,
1½ dl sukker og
1 æg indtil blandingen er lys og luftig.
Ælt nu den søde smørblanding og den hævede dej sammen. Tilsæt det mel, som du holdt tilbage tidligere. Ælt til dejen er blød og smidig.
Del dejen i mindre stykker og form nu lussekatterne. Den klassiske form er som et snoet S, men der er mange muligheder. Læg lussekatterne på en bageplade med bagepapir og lad dem hæve til næsten dobbelt størrelse.
1 æg piskes let sammen og pensles på lussekatterne, som kan pyntes med rosiner.
Bag lussekatterne midt i ovnen ved 250 grader; i 8-10 minutter.
Vil du gerne kende historien om den “rigtige” Lucia, som har helgendag i dag, kan du læse mere her: https://www.kristendom.dk/indf%C3%B8ring/hvem-var-lucia
Det’ sørme – det’ sandt – de’cember. Det’ sørme – det’ snart – det’ jul. Det her’ min kalender.
🎄❣️ Pas på jer selv og hinanden ❣️🎄

Julen er traditionernes tid, også når det gælder film. Og hvad er bedre end at putte sig i sofa’en og glemme det konstante grå vejr, nedlukninger, corona, de manglende julegaver og yndlingsjulesokkerne, som der igen er forsvundet én af i tørretumleren.
Bare spørg landets store tv-kanaler (det kommer jo til at knibe med biograferne i år). Her er ingen i tvivl. Julen ikke rigtig kommet i gang, før vi har set ’Die Hard’, ’Home Alone’ og ’Love Actually’, men allerede lang tid før disse film, hvor julen indgår som hoved- eller sidetema, blev der lavet film om jul. Verdens første julefilm er næsten lige så gammel som filmmediet selv, den hedder ’Santa Claus’ og er fra 1898.
Blandt de mange film hvor julen indgår som tema, er der ingen større end Frank Capras ’It’s a Wonderful Life’ fra 1946. Den handler om forretningsmanden George Bailey (James Stewart), der altid har drømt om at udrette noget stort og komme ud at se den hvide verden. Desværre for George driver hans gode hjerte ham til at blive i sin lille flække af en hjemby. Efter at være endt i en meget uheldig situation beslutter han sig for at tage livet af sig selv, men heldigvis for George har gud sendt ham en skytsengel, der skal holde hånden over ham.
Englen giver George mulighed for at opleve, hvordan tingene ville have set ud, hvis han ikke havde eksisteret. På den måde får George lov til at se, hvordan hans handlinger i tidens løb har påvirket andre mennesker.
Filmens pointe står i kontrast til mange andre film fra Hollywood. I ’It’s a Wonderful Life’ er det ikke vigtigt, at skurken der opfører sig uretfærdigt bliver straffet, men at dem der er gode skal forblive gode.
Dette er en virkelig smuk og meget julet tanke, som filmen leverer perfekt. Selvom filmen efterhånden har mange år på bagen, kan man ikke lade være med at blive revet med. Filmen er utrolig velspillet, hvilket ikke mindst skylles kemien imellem James Stewart og Donna Reed, der spiller George Baileys kone i filmen. Og så kunne de derens analoge kamerafolk noget med billeder, som bare er fantastisk. I sort/hvid.
Hvis du ikke har set den, skulle du unde dig selv det. Det er en klassiker over klassikerne. Lige som visse Disney juleklassikere ikke kan erstattes af andre og nyere juletegneserier.
Har du en yndlingsjulefilm? Hvis du lover ikke at fortælle nogen det, så vil jeg gerne løfte sløret for en af mine hemmeligheder: Jeg kan ikke stå for “Love Actually”, som jeg bare ser igen og igen.
Det’ sørme – det’ sandt – de’cember. Det’ sørme – det’ snart – det’ jul. Det her’ min kalender.
🎄❣️ Pas på jer selv og hinanden ❣️🎄

Egentlig burde jeg jo skrive om restriktioner og andre trivialiteter; men det er der så mange andre, der gør bedre end jeg, så jeg vil i stedet fortælle lidt om et for julen meget alvorligt spørgsmål.
Du ved det allerede, ikke? Ja, netop. Det er risengrøden, jeg taler om. Fimpe fra Jul på Slottet elsker den. Lunte i Nissebanden er vild med den. Og Pyrus kan ikke leve uden den. Nissernes kærlighed til grøden er ikke til at tage fejl af, og det er da også den herligste spise.
Som barn fik jeg endda lov til at få et helt glas nisseøl til grøden. Så kunne middagen ikke være større. En KB nisseøl. Denne herlige drik brygget på münchner-, chokolade- og karamelmalt, som giver den smukke mørke farve.Tilbage til risengrøden. Som vel er noget af det tætteste, man kommer på den ultimative julemad. Og risengrød er da også – rent historisk – luksusspise af den helt særlige slags.
Risen kom oprindeligt til Europa ad flere omgange, sandsynligvis nede fra Persien. Og i en sydeuropæisk kogebog fra 1300-tallet finder vi allerede den første opskrift på noget, der dufter af risengrød, som vi skandinaver kender den.
For den ægte risengrød stort set forbeholdt Skandinavien. Vores risengrød er en ekstra fin udgave af sødgrød. Sødgrød betød oprindeligt byg- eller havregryn kogt i mælk. Det var fin søndags- og festmad, for til hverdag blev grøden kogt på vand.
I Danmark har man spist risengrød siden 1600-tallet, måske før. Og den første opskrift finder vi i den fisefornemme kogebog: “En Høy-Fornemme Madames Kaagebog” fra 1703, er kun indeholdt opskrifter på meget fornem mad. Ris var på den tid et dyrt spise kun forbeholdt de rige.
Det ændrede sig heldigvis i 1800-tallet. Ligesom andre fine varer – såsom hvedemel og sukker – bliver risene efterhånden billigere og lettere tilgængelige. Madam Mangor har en opskrift på risengrød i sin kogebog fra 1837. Nu er risengrøden nået til den jævne mand og kones gryder. Dog stadig kun til fest, men det er altså i sidste halvdel af dette århundrede, at risengrød som julegrød for alvor bliver en allemandsspise.
Det bedre borgerskab, der på ingen måde vil spise det, der spises i folkekøkkenet og opfinder så risalamanden, for hvis man ikke kan være eksklusiv med risengrød alene, så kan man da altid røre lidt flødeskum, sukker og mandler i. Men historien gentager sig og nu er den udgave også at finde på både høj og lavs julebord. Endda som den foretrukne ret (som jeg skrev om i går) på manges julebord.
Nogen holder fast ved risengrøden juleaften. I stedet for risalamande har selve kongehuset tradition for at spise risengrød med mandel i juleaften og ikke den kolde, klistrede risalamande.
Hvis din opskrift på denne julens bedste spise er blevet væk, så har jeg en til dig her:
Risengrød
175 g grødris (Pama er fine)
2 dl vand
1 liter økologisk sødmælk (Thises græs eller jersey sødmælk er perfekt)
Salt
Evt. ½ stang vanilje
Kanelsukker
3-4 tsk hvid perlesukker
1 tsk kanel (køb en ordentlig – du vil ikke fortryde)
Vandet koges op i en gryde (helst tykbundet) og grødrisene tilsættes. Koger 3-4 minutter.
Skru ned for varmen (ca. halv varme) og tilsæt 1 liter mælk.
Lad det småkoge i ca. 40 minutter, og husk at røre rundt jævnligt (hvert 5 minut).
Slut med at smage til med salt. ellers smager grøden fadt.
Til dem, der spiser smør i grøden. Husk at juleaften skal smørhullet i grøden have form af et kors. Det bringer lykke og held.
Risengrød ligger godt i maven. Så efter en god gang grød, trænger man til at røre sig lidt og rocke ørerne. Og det er Mel og Kim mand og kvinde for at hjælpe os til. også selvom vi ikke må være mere end 10, der rocker sammen.
Det’ sørme – det’ sandt – de’cember. Det’ sørme – det’ snart – det’ jul. Det her’ min kalender.
🎄❣️ Pas på jer selv og hinanden ❣️🎄

I den danske navnekalender er dagens navn Rudolf, så hvad er mere oplagt end et gensyn med en af julemandens vigtigste hjælpere (sammen med Dasher, Dancer, Prancer, Vixen, Comet, Cupid, Donder og Blitzen). Eller som de ofte kaldes på dansk: Sprinter (eller Springer), Danser, Smukke, Konge, Komet, Amor, Torden og Lyn.
Havde vi nu været i Sverige eller Norge havde Rudolf haft navnedag den 27. marts. Sådan noget kalenderod. Alle ved da, at Rudolf hører julen til.
I en moderne verden havde vi formentlig ikke en Rudolf. Han var forlængst blevet fanget i et vildsvinehegn eller slettet af sin tegnefilm, fordi han krænkede de oprindelige rensdyr med sin røde tud.
I virkeligheden var Rudolfs faktisk ikke blandt de “oprindelige” rensdyr fra amerikaneren C.C. Moores digtet “A visit from St. Nicholas”, som han skrev/udgav i 1823. Rudolf, som vi kender, blev “opfundet” i 1939 af forfatteren Robert L. May, der blev bedt om at digte en julefortælling til stormagasinkæden Montgomery Ward. Meningen var, at julehæftet skulle erstatte de regne/malebøger, som magasinet plejede at uddele i PR-øjemed. Til brug for dette hæfte digtede May historien om hvordan julemanden afleverede gaver til Rudolfs familie, og blev opmærksom på, at det lyste rødt fra dyrets værelse. Julemanden fandt da på, at den røde næse kunne bruges som lygte i den stadig tættere tåge, som var ved at standse årets gaveudbringning.
Bag kalenderlågen gemmer filmtegneserien fra 1948 sig. Så bliver det ikke mere nostalgisk. Så tag ungerne eller børneungerne (manden eller konen må også gerne kigge med) op på skødet og se en ægte klassiker sammen med dem.
Det’ sørme – det’ sandt – de’cember. Det’ sørme – det’ snart – det’ jul. Det her’ min kalender.
❣️🎄Pas på jer selv og hinanden🎄❣️

December rejser store og eksistentielle spørgsmål. Og vel intet større end:
STEG ELLER AND?
Vidste du, at anden er faktisk en ret moderne julespise, og at alle julesangene fortæller om gås? Svinet er historisk en nationalspise. Og ved højtider har danskerne ofte valgt at spise nationalt – undtagen blandt de frankofile i byerne. Man slagtede grisene i november og nød godt af dem i julen.
I byerne var kulturen anderledes end på landet. I byen var folk mere opmærksomme på, hvad der skete andre steder i verden. Anden kom altså – som de fleste “danske juletraditioner” til den danske jul udefra. Den er fransk – eller tysk – inspireret. Så er man ægte nationalist, er det ud med anden og ind med gåsen. Et oplagt punkt, som både DF og NB burde se langt mere alvorligt på end alt den snak om gris.
I følge madhistorikerne (sådan nogle findes der også) kan man ikke med sikkerhed sige, om gåsen eller flæskestegen går længst tilbage i historien, men det traditionelle, borgerlige julebord, som vi kender det fra ”Peters Jul”, er fra midten af 1800-tallet. Madtraditionerne går dog længere tilbage, for siden middelalderen har man spist flæsk i vintermånederne.
Julemaden bestod altså ikke udelukkende af flæsk i gamle dage, men også fjerkræ. Gåsen var ligesom grisen et af de dyr, man slagtede op til højtiden (november måned er også kendt som slagtemåneden), og derfor spiste mange familier også fjerkræ til jul.
I ”Peters Jul” af Johan Krohn fra 1866 lyder et af versene: ”Og så skal gås vi have./ I gåsens ryg et flag skal stå,/ og den har små manchetter på/ og grankrans om sin mave.” Og i julesangen “Sikken voldsom trængsel og alarm” synger vi om den søde jule aften, hvor der serveres risengrød, æbleskiver og: “Gåsestegen er til bageren sendt”.
I dag sætter langt flere tænderne i en andesteg frem for en gås. Men hvad skete der lige i de dage, der gjorde at gåsen blev til en and? Er det industrialiseringen og kvinders udmarch af hjemmet (uden mændene overtog husholdningen) til arbejdsmarkedet og dermed mindre tid til at forberede den tidskrævende gås?
Eller er det ændringerne i familiemønstret, som har betydet, at der var færre, der skulle sidde rundt om bordet juleaften, og derfor har mange valgt at skifte den store gås ud med den mindre and? Eller er det ganske enkelt fordi, at industrialiseringens indtog gjorde, at bagerens ovn forbeholdt brød og kager (det kræver jo en vis ovnstørrelse at kunne rumme en gås)? Eller det enkle faktum, at and simpelthen bare er blevet mere tilgængelig, da frostvarer blev en naturlig del af ethvert supermarked?
Jeg er sikker på, at vi snart kommer til at diskutere om juleanden og stegen ikke bør skiftes ud med en klimavenlig vegansk “alike-and” eller “plante-steg”, men her er jeg nødt til at – som Brinkman siger – Stå fast! og synge: “rør blot ikke ved min gamle jul”! Jeg er til steg. Den, der kommer fra en gris. Mandelsteg med rosenkål og quinea smager vidunderligt. Men ikke til min jul. Slut, prut, nissefinale. Bare kald mig boomer.
Jeg kunne fortsætte med at skrive om risalamande med varm kirsebærsovs/sauce (ingen diskrimination af stavemåder her i kalenderen). 88% af dem, der fejrer juleaften, spiser risalamande juleaften, 10% gør ikke. Af dem, der spiser risalamande, får 75% varm kirsebærsauce på, 18% vælger den kolde, mens 7% ikke spiser kirsebærsauce. Jeg tilhører her et radikalt (ja, altså ikke på den politiske måde) mindretal. Jeg foretrækker risengrød. Som min mor kogte den. Den skal være varm, lind og der skal være kanelsukker til.
Jeg må hellere stoppe nu. Mundvandet løber og heldigvis kalder aftensmaden. Mens jeg spiser kan du igen lytte til Kim og Kjukken, der sender gåsen til bageren.
Det’ sørme – det’ sandt – de’cember. Det’ sørme – det’ snart – det’ jul. Det her’ min kalender.
❣️🎄Pas på jer selv og hinanden🎄❣️
.
Tak til Kristeligt Dagblad, COOP og Videnskab.dk for inspiration og tekstbidder.