Skrublerier

🎶🎄❣️🎄🎶 🎶🎄❣️🎄🎶
Jeg elsker juledagene. Alle 12 eller 13 (Antallet afhænger lidt af hvilken tradition, man har sine rødder i).
Vidste du at julens 2. dag også er Sankt Stefans dag og folkekirkens eneste officielle martyrdag (og en af de mange i den katolske og ortodokse kirke)..
Fra den tidligste kirke er det nemlig dagen for Sankt Stefan. Han var ifølge Det Nye Testamente (Apostlenes Gerninger 7) den første, som blev slået ihjel på grund af sin kristne tro.
I de ældste kirker fejrede man gudstjeneste ved martyrernes grav på deres dødsdag. Sankt Stefans dag var den 26. december, og man fejrede denne dag længe før, man begyndte at fejre jul ved vintersolhverv.
Ordet martyr kommer af det græske martýs, og betyder vidne og bruges i Bibelen om kristne, der fortæller åbent om deres tro. I den ældste kirke kom martyrnavnet til at betegne kristne, som blev forfulgt og mistede livet på grund af deres tro.
I dag – når ordet ikke bruges ironisk – bruges ordet også om mennesker, der opgiver sin frihed eller sætter sit liv på spil for andre eller en sags skyld. Tænk på navne som Kaj Munk, Edith Stein, Dietrich Bonhoeffer, Sophie Scholl, Martin Luther King, Nelson Mandela og alle andre, der har givet livet for andre ret til at leve og tro frit.
Selvfølgeliglig knytter der sig også mere folkelige traditioner til i dag. I dansk folketradition møder vi f.eks. Stefan i folkevisen “En jomfru ren oprunden er”, hvor et af versene netop omtaler, at han opdager stjernen og underretter Herodes. Der kendes også en folketrosforestilling om det vigtige i at drive hestene til vanding tidligt, så de kan “drikke fedt” af vandet. Man forestillede sig, at vandet var særligt nærende om morgenen på Sankt Stefans dag.
I mange engelsksprogede lande verden over kaldes dagen i dag også Boxing Day. Det var oprindeligt en dag, hvor tjenestefolkene fik fri fra deres pligter, og derfor holdt dem, de tjente under, et buffetagtigt gilde med kold mad, i form af bl.a. afskåret pålæg, tilberedt i forvejen. I nutiden holder mange familier delvist denne tradition i hævd ved at spise frokost på denne måde med ikke fuldt tilberedt mad, og i Storbritannien dyrker familien selskabslege og sport. Og det sidste ses også med stor fornøjelse på TV.
❣️ Pas på jer selv og hinanden ❣️

Kom, lad os ham tilbede
Venite adoremus
O come, let us adore Him
Så nåede vi frem til dagen. Som Josef og Maria nåede frem til herberget. En lille familie på tvungen rejse, fordi en kejser, som hedder Augustus, på bedste New Public Management manér, vil have kontrol over sine indbyggere og derfor tæller dem. Og for at der skal være orden i sagerne kan man ikke tælles på det nærmeste kontor, men det kontor man hører til – uanset, hvor langt væk, det ligger.
Så de er draget op fra deres hjem til Betlehem, som er Josefs families hjemby. Maria er højgravid og får veer netop, som de når frem, men der er ikke plads til dem på byens kroer. Derfor må hun føde sit barn, Jesus, i en stald, og de må bruge en krybbe til vugge.
Og lige der, sker der noget ingen havde ventet.
For ligesom vores tids hjemløse, flygtninge og andre udsatte og udstødte var der også grupper, som ikke en del af samfundet. En af de grupper var hyrderne. De blev opfattet som vilde og uciviliserede.
Her sker det nye. Det uventede. Det er ikke de traditionelle nyhedsmedier, der er de første til at høre om det lille barn. Hverken med billeder på Instagram eller forkyndt af en Ypperstepræst fra templet og læst højt på TV2 news. Det er derimod dem, som ikke var en del af det gode selskab. Det er hyrderne. Måske for at huske os på, at Jesus kom til verden som hele verdens frelser, ikke kun for de pæne og respektable mennesker.
På en mark uden for Betlehem holder nogle hyrder nattevagt over deres dyr. De får besøg af en engel, som fortæller dem, at der er født en frelser i Betlehem, og at de skal opsøge ham. Et lille barn i en krybbe. Englen får selskab af en himmelsk hærskare, som lovpriser Gud.
Hyrderne – de udstødte – drager afsted med deres dyr for at finde barnet og bevidne dets fødsel. Ligesom kvinderne – som på grund af deres køn ikke havde juridiske rettigheder – senere bevidnede hans død og opstandelse.
Så når vi fejrer, at Jesus bliver født, fejrer vi ikke bare en barnefødsel. Vi fejrer, at Gud selv kommer til verden og bliver født som menneske på jorden. Vi fejrer, at himmelens lys kom til jorden. I julen træder Gud ind i historien, han bliver menneske i Jesus og lever som os, sammen med os.
Med det lille barns fødsel følger et løfte om, at ingen længere er overladt til sig selv. Gud er blevet menneske og lever med os – iblandt os. Ved at lad sin søn blive født i fattige kår omgivet af udstødte kommer Vorherre til alle i aften og siger: I hører også med.
Måske er det også derfor, det betyder så meget for os at gå i kirke juleaften? Fordi vi løftes ind i et fællesskab, hvis eneste betingelse er kærligheden? I år må de fleste undvære gudstjenestens fællesskab. Mange kirker har – i sidste øjeblik – valgt at vise, at smitterisikoen er noget, de tager alvorligt og aflyst julens gudstjenester. Som menighedsformanden i Skagen kirke skriver i et opslag: ”Det er synd, at vi ikke kan gå i kirke, som vi plejer. Men det ville være endnu mere synd, hvis kirken var årsag til et smitteudbrud eller ligefrem til sygdom og død i menigheden, sådan som det allerede er set andre steder”. Så enkelt kan det siges. Tak for det. Heldigvis streames der gudstjenester fra mange kirker og trossamfund og glædens ord kan høres i radiogudstjenester.
Det der med at fejre juleaften som helligdag i kirken er forresten en ret ny ting; vidste du det?
Først i 1992 blev d. 24. december officiel gudstjenestedag i Danmark. Siden begyndelsen af 1900-tallet har man dog taget forskud på julens glædelige budskab og er gået i kirke juleaften. Men måske skulle vi i disse tider, hvor kristendommen tages som gidsel for danskhed kigge lidt bagud i historien og genoptage en enkelt tradition.
Fra midten af 1500-tallet dækkede juletiden over perioden 21. december og tre uger frem. I denne tid var der lyst julefred over landet, hvilket betød, at man kun måtte udføre det allermest nødvendige arbejde. Hvis man havde nogen stridigheder, skulle man også lægge dem på hylden. Og den fred kunne verden godt have brug for.
En særlig og kærlig tanke til dig for hvem julefestens glæde er fjern. Måske sidder du isoleret fra din familie, fordi du er smittet med covid-19. Måske har du mistet en, du elsker og savnet overskygger glæden. Måske er du er alene og har ikke nogen at dele festen med. Eller fordi du er sat udenfor og ikke kan komme ind. Husk – selvom det måske forekommer meningsløst i nuet – at ”Julen er kommet med solhverv for hjerterne bange”.
En opfordring til alle om at huske dem, der sidder alene. Invitér dem med i festen. Et telefonopkald, skype, facetime (eller hvad det nu hedder – jeg er lidt boomer her), bank på en døren og sig glædelig jul på afstand eller noget tredje. Glæden er først født, når den deles med andre.
Det’ sørme – det’ sandt – de’cember. Det’ sørme – det’ nu – det’ jul. Det her’ min kalender.
🎄❣️🎄 Pas på jer selv og hinanden 🎄❣️🎄

Det er dagen før dagen før den aften, I ved.
Vi venter på det lille barn. Barnet der kommer for at forandre vores liv og verden, hvis vi vil tage i mod det.
O kom, o kom, Immanuel. O kom, o kom, og vær vor fred.
Dagen er en af de juledage, der ikke knytter sig sig store historiske traditioner til. Ud over børn og barnlige sjæles utålmodighed.
Tidligere var det ganske almindeligt, at man pyntede juletræet lillejuleaften; men efter vi har flyttet julefesten til før jul, er det blevet mere og mere almindeligt, at juletræerne pyntes allerede fra midt december.
Måske kan man sige, at den største lillejuleaftenstradition er, at lillejuleaften altid har båret præg at været travl for alle. Der har været travlhed i forretninger (undtagen i dette corona-år, kan jeg forstå på nyhederne), i familierne og på veje og i tog.
Travlhed, så julefreden kan sænke sig over os. Og selvom julen på mange måder er anderledes i år, er der nok stadig mange der steger anden til juleaften og koger risengrød, så den er klar til risalamande i morgen. Og desperat lede efter papir til de sidste pakker.
Og netop risengrøden er min lillejuleaftens tradition. Varm, fløjlsblød grød med kanelsukker. Mums.
Hvad er mon din ventemad?
Det’ sørme – det’ sandt – de’cember. Det’ sørme – det’ snart – det’ jul. Det her’ min kalender.
🎄❣️🎄 Pas på jer selv og hinanden 🎄❣️🎄

Det er dagen før dagen før dagen. Og vi burde alle være på vej i julehumør. Men det er ikke alle, der er det.
Og derfor får du også en lidt usædvanlig kalender i dag.
Dagens kalender er en solidarisk hilsen til de kollegaer – sygeplejersker, læger og andre sundhedsprofessionelle – som i disse dage må se sig jaget og chikaneret helt ind i deres private hjem af coronaskptikere, antivaxxere, stayawakere og hvad de ellers kalder sig .
Et er, at disse “frihedskæmpere” har deres grundlovssikrede ret til at mene, at Covid-19 ikke eksisterer. At det er ikke virus, men 5G, der gør os syge. Og at Bill Gates vil sprøjte mikrochips ind i os, mens medicinalindustrien – støttet af den danske regering – vil overtage verdensherredømmet.
Det er deres ret at mene, hvad de vil.
Men når de begynder at chikanere læger og sygeplejersker og sender trusler mod disse, fordi de passer deres arbejde og/eller bruger deres grundlovssikrede ret til at tale og skrive frit, så er grænsen nået
Da en sygeplejerske fra Gentofte Hospital skrev på Facebook om belastede kolleger og en opfordring om at passe på hinanden, affødte det et væld af negative kommentarer fra corona-skeptikere. De beskyldte både sygeplejersken for at lyve om corona og for at have modtaget penge af hospitalet for at udbrede propaganda.
Det fik sygeplejersken til at slette sit opslag. Hun turde ikke andet.
Særligt efter hun kunne læse beskeder om, at de vidste, hvor hun bor, og lagde et billede op af hendes hus, så hun var nem at opsøge.
Den højtråbende aktivist Flemming Blicher, der har været med til at arrangere de mange demonstrationer ved Christiansborg, opfordrer sine 4.500 følgere på Facebook til at opsøge sundhedspersonale, der udtaler sig om coronasituationen på danske hospitaler.
»Vi skal have fat i de læger og sygeplejersker, der bliver ved med at holde hånden over regeringen og narrativ. De SKAL stilles til ansvar! Hellere nu end bagefter,« skriver han i et opslag på Facebook, hvor han opfordrer sine følgere til at »opspore« en navngiven sundhedsansat og »stille hende til ansvar for at medvirke til denne frygtpropaganda«.
I lukkede grupper på FB og andre steder på nettet deles navne, personlige oplysninger om samt kopier af opslag skrevet af sygeplejersker og læger, som disse “gode” mennesker mener, skal opspores og konfronteres.
Jeg er målløs. Også selvom jeg som ejer af Danmarks største FB-gruppe for sygeplejersker selv er blevet truet med lidt af hvert og kaldt ting, jeg ikke engang i vrede ville kalde andre. Det må man bære i et demokrati, der har valgt, at selv trusler er en del af ytringsfriheden.
Men når vi ikke kan få lov til at gå på arbejde og løfte den opgave, som samfundet har pålagt os, nemlig at: “Fremme befolkningens sundhed samt at forebygge og behandle sygdom, lidelse og funktionsbegrænsning for den enkelte.”, uden at skulle frygte, hvad vi bliver mødt med i selv vores private hjem, så er der noget helt grundlæggende galt.
Så kære du: Send mine kollegaer – læger, sygeplejersker, sosu’er, portører og alle andre sundhedsansatte, der går på arbejde i juledagen, en venlig hilsen på deres vej til vagt. Hjælp med til at de får en god jul uden frygt for chikane og andre ondskabsfuldheder.
Tak ❤️
Det’ sørme – det’ sandt – de’cember. Det’ sørme – det’ snart – det’ jul. Det her’ min kalender.
❣️🎄Pas på jer selv og hinanden🎄❣️

Jeg kender ikke mange, der af hele hjertet længes efter solen og dagslyset. Og nu sker det. I dag det er vintersolhverv og årets korteste dag. Solhverv er en gammel ordsammensætning, hvor ordet ”hverv” kommer fra det oldnordiske ”hverfa”, som betyder ’vende’.
Solen passerer det laveste punkt i sin bane henover himlen og står lodret over den Sydlige Vendekreds. På denne tid af året vender den nordlige halvkugle væk fra solen, hvilket giver os begrænset sollys og korte dage. Når vintersolhverv indtræffer er tiden fra solopgang til solnedgang mindre end på nogen anden dag af året, og dagens længde er under 7 timer i det meste af Danmark. Det betyder samtidig at den efterfølgende nat er årets længste nat med en længde på ca. 17 timer.
Årets korteste dag i Danmark falder enten d. 21. eller 22. december. Datoen varierer pga. forskellen mellem et kalenderår og et solår, men korrigeres ca. hvert fjerde år, når der er skudår.
Efter vintersolhverv bliver dagene længere og længere, lysere og lysere, men stadig koldere og koldere indtil Kyndelmisse den 2. februar hvor temperaturen igen begynder at stige.
Vintersolhverv har gennem hele menneskets historie været en glædelig dag, fordi den er symbolet på lysets tilbagevenden i vort liv. Vintersolhverv var vikingernes jul, hvor de ikke fejrede men drak jól og havde midvinterblót, en ofring for at sikre frugtbarhed.
Nu har vikingernes blot måttet vige. Ved vintersolhvervstid venter vi nu på det lille barns komme. Det lille barn, der kom med et lys, der ikke bare gør dagene længere; men også lyser op i menneskers hjerter og tvinger al mørke i mennesket liv til at vige for kærligheden.
Eller med Grundtvigs ord:
Julen er kommet med solhverv for hjerterne bange,
jul med Guds-barnet i svøb, under englenes sange,
kommer fra Gud,
bringer os glædskabens bud.
Æren er Guds i det høje!
Det’ sørme – det’ sandt – de’cember. Det’ sørme – det’ snart – det’ jul. Det her’ min kalender.
❣️🎄Pas på jer selv og hinanden🎄❣️

Adventskrans, julekrybber, nisselandskaber og alskens pynt er en del af julen. Og for mange er der heller ingen jul uden julens blomster og særlige grønne pynt.
“Oluf. Ooluf. Oooooluf! “A’ står under æ’ mistelten”
Genser du “the julekalender”? Jeg må tilstå, at jeg gør igen igen, hvis det passer. Jeg kan simpelthen ikke stå for det gode ægtepar Sand, deres dybe samtaler og – ikke mindst – de fantastiske nyheder, de lytter til på transistoren. Endelig får vi en bro fra Christiansø til Fastlandet. Og så er der hele gyseren: Hvad få Gertrud i julegave? Og så Gertrud under misteltenen.
Misteltenen er bare en af de planter, der i manges øjne særligt er “jul’ede” Julestjerner, alpeviol, juletulipaner, hyacinter, julebegonier, julekaktus, mos, lav og en række andre blomster og planter står på juleplantelisten. Historisk er det først fra slutningen af 1800-tallet, at man har kunnet købe særlige ”juleblomster” i forretningerne
Julestjernen (euphobia pulcherrima) er sandsynligvis den bedst kendte juleblomst i dag. Oprindeligt fandtes planten kun i den ”klassiske” form med højrøde blade, men er de senere år, ned gennem 1990, blevet udviklet i en lang række nuancer: laksefarvet, pink, cremehvid og bordeaux. Planten har også været at finde på julemærker, første gang i 1950.
Julerosen (helleborus niger) blomstrer i december med hvide eller svagt bordeauxfarvede blade og har oprindeligt været anvendt medicinsk. Planten, som også kaldes nyserod, er giftig, den påvirker hjertet og virker afførende. Lægen Simon Paulli advarede bartskærere og andre ikke-uddannede helbredere mod at bruge den, idet den i de forkerte hænder kunne gøre stor skade. En del af sin popularitet i juletiden skylder planten nok Selma Lagerlöfs version af legenden som Julerosen, hvori det fortælles hvordan skoven på julenat forvandles til en blomstrende have for at fejre Jesu fødsel.
Rosen går igen i advents- og julesalmer. Jeg holder meget af salmen: En rose så jeg skyde. Sangen blev offentliggjort første gang i 1582 (eller 1588) i Gebetbuchlein des Frater Conradus som en 19 strofer lang katolsk hymne med fokus på Jomfru Maria. Formodentlig har den sin oprindelse i Trier i det sydtyske, hvor en munk juleaften – i følge fortællingen – så en blomstrende rose på en tur i skoven. Denne tog han efterfølgende med sig til kirken og placerede i en vase på alteret ved siden af jomfru Maria.
Og som vi startede med misteltenen, så lader jeg Sinatra slutte dagens kalender med den.
Det’ sørme – det’ sandt – de’cember. Det’ sørme – det’ snart – det’ jul. Det her’ min kalender.
❣️🎄Pas på jer selv og hinanden🎄❣️

Har du været ude i den mørke aften og kigget efter det himmelske julekys? For lige i de dage her kan man opleve et yderst sjældent syn på himmelvæggen: Saturn og Jupiter mødes i disse dage på himlen og kommer så tæt på hinanden, at de ligner en julestjerne. Noget, der ikke er sket siden år 1226, som var sidste gang mennesker sidst kunne se de to planeter i et så tæt møde.
Jupiter og Saturn havde også et himmelsk møde i år 7 f.Kr., og der er nogle der mener, at det er det fænomen, der er blevet fortolket som Betlehemsstjernen. Jupiter (eller Marduk, som guden/planeten hedder på babylonisk) var nemlig gudernes konge og Saturn blev af nogle opfattet som jødefolkets stjerne. Derfor kunne en mødet (eller konjunktionen – som det vist hedder på den slags fagsprog) mellem dem have stor betydning for stjernetydere fra østerland.
Men hov, er år 7 f.Kr. ikke for tidligt til at passe med historien om stalden og stjernen? Ikke nødvendigvis, for Bibelen giver ikke noget præcist årstal for Jesu fødsel. Vi kan heller ikke bare bruge maylandkalenderen til at finde fødselsåret. Vores tidsregning blev nelig først fastlagt i år 525, hvor munken Dionysius Exiguus sjussede sig frem til, hvornår Jesus blev født ud fra sin viden om forskellige historiske begivenheder. Og han ramte ikke helt rigtigt, for moderne historikere og teologer har ud fra kendte begivenheder og herskere argumenteret for, at det skete mellem fire og syv år før begyndelsen af vores tidsregning.
Uanset hvad, så er Julestjernen eller Betlehemsstjernen, som den også kaldes, den stjerne, der ifølge fortællingen om de tre vise mænd (de hellige tre konger) ledte dem til Jesusbarnet i stalden Betlehem. Faktisk har bibelen ikke skrevet et ord om, at de 3 vise mænd skulle være hellige. Der er intet antal og de omtales som magi/mágoi (vismænd), og ikke som konger. De hellige tre konger er en middelalderlig opfindelse; men det er en helt anden historie.
Men lige meget hvad, så hører vi år efter år Matthæusevangeliet og beretningen om stjernen og de vise mænd fra Østerland, som fulgte den indtil den stod stille over stalden, hvor Jesusbarnet netop var blevet født. Og det er til minde om ledestjernen, at flertallet af danskerne hvert eneste år anbringer en stjerne i toppen af det pyntede juletræ.
Det kunne være fristende at vælge Grundvigs “stjernesalme”: Dejlig er den himmelblå. Men den hører til Helligtrekongersfesten den 6. januar. Så I får denne vidunderlige Smokie version af Mary’s Boychild.
Det’ sørme – det’ sandt – de’cember. Det’ sørme – det’ snart – det’ jul. Det her’ min kalender.
🎄❤️ Pas på jer selv og hinanden ❤️🎄

Det føles ikke rigtig som jul, hvis sneen ikke daler blidt ned om aftenen d. 24. december og lægger sig i et tykt lag overalt. For selvom det faktiske er noget som sker rigtig sjældent, så forbinder vi julen med knirkende sne.
Vi synger julesange og -salmer, hvor julesne er et tema. Sagen er bare, at en hvid jul er en sjælden vare. Og det der med en hvid jul er der helt klare kriterier for:
“Ved en landsdækkende hvid jul forstås normalt, at mere end 90 % af Danmark er dækket af sne den 24. december om eftermiddagen. Men ikke kun med et drys af sne eller blot med rim på jorden. Snedybden skal være mere end en ½ cm.” (DMI).
Skulle du have en erindring om, at da du var barn, var der altid sne juleaften, så er jeg ked af at sige, at din hukommelse bedrager dig. For hvis jul – sådan for hele landet – har vi kun haft i årene: 1915, 1923, 1938, 1956, 1969, 1981, 1995, 2009 og 2010.
Og kan du huske hvordan sneen faldt, da du og familien gik til julegudstjeneste, så er du enten en af de ældre modeller eller barn i 1981. For i 1915, 1923 og 1981 faldt der sne over store dele af landet selve juleaften., endda som forrygende snestorm i 1915 og 1923.
Sidst vi havde en lokalt hvid jul, var i 2017 hvor lidt mindre end 20 procent af landet havde sne juleaften. Det var de heldige indvånere i Nordjylland, Nordsjælland og på Bornholm, som kunne fejre hvid jul, mens julen i resten af landet var grøn.
Så vi må vente med spænding. Kommer vi til at skulle nynne: “Når julesneen falder hvid” eller skal vi nøjes med “I’m Dreaming Of A White Christmas”
Jeg trængte til lidt barndomsnostalgi. Så du får fjernsyn fra den tid, hvor det altid sneede til jul og vi alle sammen kørte i kane til kirke, inden vi spiste gås i familiens juleskød.
Det’ sørme – det’ sandt – de’cember. Det’ sørme – det’ snart – det’ jul. Det her’ min kalender.
🎄❤️ Pas på jer selv og hinanden ❤️🎄

Og velkommen til den juleferie, der alligevel ikke er kommet endnu. Men i morgen kl. senest 17.00! Jeg tager ganske enkelt ikke telefonen med hjem fra arbejde.
Sidste år brugte jeg dagen i dag til at fortælle om den skotske jul. Og tænkte, at det kunne da godt gentages, men med et nyt land.
Så jeg kiggede lidt rundt. Endte på en af landets store kulturinstitutioners hjemmeside, der havde en række “Vidste du” om julen i andre lande. Der kunne jeg læse: “At julegeden er en af de ældste nordeuropæiske og hedenske symboler på jul, og at der hvert år opføres en gigantisk julebuk af halm i den svenske by Gävle?”
Jamen, du godeste nissehue. Hvad særligt kan der være ved en julebuk i Sverige, der nærmest er invaderet af de fine halmdyr her i december.
Gävlabukkens historie begynder i 1966. Hvor ideén kom fra, melder min kilde intet om, men den 1. december opstillede de gæve borgere i Gävla julebukken for første gang. Og siden den op til 16 meter høje halmbuk prydet Slottstorget fra 1. søndag i advent og juletiden ud. 10.000-vis af mennesker strømmer hvert år til julebukkens ankomst og den kan følges på webcam og via social medier.
Gävlabukken har været nedbrændt flere gange. Mindst 35 gange har nogen forsøgt at brænde den ned. Den er blevet påkørt, så bukkens bagben kollapsede. Er kommet i i Guinness Rekordbog og sidst men ikke mindst stjålet. Historien melder ikke meget om, hvordan tyven slap afsted med at stjæle kæmpebukken; men han blev så dømt til to års fængsel for groft tyveri.
En julebuk er (i moderne tid) en buk lavet af halm, der er bundet sammen med røde bånd. Men traditionen med julebukke er en meget gammel tradition, ja faktisk går den tilbage til middelalderen, måske endda længere tilbage. Den er således et af de ældste nordiske julesymboler.
Traditionen med julebukken kendes stort set kun i Norden, men præcis hvornår og hvordan den kommer ind i julen, ved man som nævnt ikke med bestemthed.
Et bud kunne være, at det er et levn fra en gammel vikingeskik ved vintersolhverv, hvor der blev ofret en buk, som symbol på tordenguden Tors bukke, for at få et godt år. Andre mener, at julebukken kan være opstået ud af middelalderens kirkelige julespil, der ofte inkluderede en hornet djævel, hvorfra der kan trækkes visse paralleller til julebukken.
I nyere tid – for godt 100 år siden – var der ofte ved julefesterne en ung mand, som var forklædt som julebuk, og han havde ofte et gedehoved af træ på en lang stang med sig. Julebukken kom brasende ind i selskabet, lavede løjer med alt og alle, og gjorde alt hvad han kunne for at sætte gang i selskabet. Den var både nærgående og påtrængende, ja ofte også sjofel.
Efter at have underholdt et stykke tid, gik julebukken videre til det næste julegilde.
Selvom traditionen med julebukke er gammel, så er julebukke af halm først kendt i Danmark efter 1945, hvor der var en stærk tilstrømning af svenske juletraditioner. Mange af de danskere, som havde været flygtninge i Sverige under 2. Verdenskrig, bragte den svenske tradition med julepynt af halm med hjem til Danmark. Og i de første mange år efter krigen tog mange danskere på juleindkøb i Sverige, hvor de så og købte halmpynt.
Så i dagens anledning får du Stille nat/Glade jul sunget som julebuk.
Det’ sørme – det’ sandt – de’cember. Det’ sørme – det’ snart – det’ jul. Det her’ min kalender.
🎄❤️ Pas på jer selv og hinanden ❤️🎄

Wikipedia er en fantastisk ting. Særligt, hvis man læser med et kritisk blik.
I dag har jeg fordybet mig i det forunderlige begreb, som jeg for første gang i mange år har fra i dag og helt frem til 2. juledags morgen. Ja, det er:
🎅☃️🎶🎄 Juleferien 🎄🎶☃️
vi taler om.
Wikipedia fortæller, at: “Juleferie er en periode i december, hvor skoler og ungdomsinstitutioner især holder lukket. Denne periode er ofte fra d. 20., 21. eller 22. december til en af de første dage efter nytår. For nogen betegnes juleferien også om perioden fra d. 24. til den 26..
Juleferien afholdes i forbindelse med juleaften og juledagene 25. og 26. december. For manges vedkommende bruges juleferien på julefrokoster og familiebesøg, og julegaver bliver byttet.”
Måske bliver Julen i år ikke helt, som Wikipedia lægger på til. Ungerne er sendt hjem før tid. Og det er mange af de voksne også. Julegavebyttehelvedet er sat på pause og gaverne skal købes lokalt hos de små og mindre handlende. Der er ingen julefrokoster og familiebesøgene begrænset. Vi ærgrer os over det mistede. Ja, nogen bliver ligefrem så kede af det, at de bliver vrede og ondskabsfulde. For ingen skal røre ved deres gamle jul.
Men fællesskabet har brug for vi holder ud. Lidt endnu. og vi har brug for hinandens støtte og hjælp til at holde ud. Holde afstand og hænderne i hygiejnisk vand- og afspritningsstand. Og huske det pokkers mundbind.
Og det bliver jo forunderligt nok stadig jul og fest. For det lille barn bliver født og lagt i sin krybbe. Glæden bliver jordens gæst den dag
med Himmel-kongen, den lille. Og der er træer, julestjerner, steg og gaver.
Så lad os hjælpe hinanden med at huske på festen. Og finde de små ting, der kan gøre en forskel. Send en ekstra blomst. Prøv med noget så gammeldags som et julekort. Bag en plade hjemmebagte småkager til plejehjemmet eller til din lokale hjemmeplejegruppe. Strik 5 par varme sokker og aflever dem på det nærmeste herberg.
Gå i skoven, fyld en kurv med smukke pynteting, lav de skønneste juledekorationer og giv dem til nogen, som er alene og uden familie. Når man giver til andre, glemmer man ofte sit eget afsavn.
Det’ sørme – det’ sandt – de’cember. Det’ sørme – det’ snart – det’ jul. Det her’ min kalender.
🎄❤️ Pas på jer selv og hinanden ❤️🎄